'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2004 - 04


Den umærkelige marginalisering



Marginaliseringen af de børn og unge, som har allermest brug for det diametralt modsatte, foregår på flere niveauer. Det er forkasteligt, at vi fastholder betegnelser som sagsbehandlere, sager og sagsmapper, når det, det handler om, er børn og unges liv. Herunder deres videre liv. Dels fordi der er en nærmest ufattelig distance i disse ord, når man for alvor begynder at tænke over dem. Og dels fordi betegnelserne er afgørende ude af trit med såvel substans som perspektiv i det at arbejde med andre mennesker på det niveau, vi her taler om.

Børn og unge er ikke sager. Deres liv er heller ikke sager. Ting og sager er i det hele taget ikke betegnelser, som har noget som helst med realiteten i socialt arbejde med disse børn og unge at gøre. Og når vi alligevel fastholder denne fremmedgørende ordbrug som generelt udgangspunkt for vores professionaliserede omsorg, så er det ganske enkelt ensbetydende med en yderligere og ofte umærkelig marginalisering af disse børn og unge. Umærkelig også i den forstand, at mange af de professionelle omsorgsgivere på såvel chefniveau som blandt fagpersonerne ganske enkelt ikke tænker over, hvad det er ordene gør ved deres egen oplevelse af identitet i arbejdet med de mest udsatte børn og unge.

Udviklingen af det sociale arbejde med de mest udsatte børn og unge handler således ikke kun om reformer, nye metoder og konkretisering af kvalitetsstandarder og effektmål. Det handler i allerhøjeste grad også om at redefinere den tilgang til faglig identitet og selvforståelse, som vores sprogbrug og terminologier er et så rammende udtryk for.