'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2005 - 04


Gejst og motivation i socialt arbejde



Nogle af de hold i superligaen, der har været stillet flest forventninger til, skuffer for tiden weekend efter weekend. Det gælder ikke mindst OB, men i nogen grad også Brøndby. Spillerne har tilsyneladende mistet den gejst og motivation, som i efterårssæsonen gjorde dem langt mere seværdige. Samtidigt er resultaterne gennem en længere periode blevet problematiske.

Vurderet ude fra er der ikke nogen umiddelbart logisk forklaring på, hvorfor det går, som det går. Trænerne er de samme. Spillerne er de samme. Alligevel er spillet anderledes. Og fortæller lidt om, hvor vigtigt det er med gejst og motivation, når resultaterne skal stå mål med forventningerne.

Vi har ikke specielt mange undersøgelser, der fortæller os mere uddybende og nuanceret om, hvad det er, der først og fremmest giver gejst og motivation i socialt arbejde. Selvom det uden tvivl ville være værdifuldt at vide mere om, hvad det primært er, der kan motivere politikere, chefer og fagpersoner til at opfatte både sig selv og det konkrete arbejde med større klarhed og mere gejst på at udvikle og kvalificere beslutningsprocesser, samarbejdsstrukturer, forskellige typer af konkret indsats m.v.

Vi ved heller ikke overvældende meget om, hvorvidt motivationsniveauet og gejsten for eksempel påvirkes af, hvordan den interne struktur i kommunen er udformet, af hvilken fagkultur man tilhører, eller eventuelt af graden af efteruddannelse i forbindelse med jobbet som chef eller fagperson i en kommune. Vi ved samlet set heller ikke så forfærdeligt meget om, hvilke dele af arbejdet som kommunal chef eller fagperson, man oftest får tilført motivation og gejst til, og hvilke dele af arbejdet man i mindre grad får tilført motivation og gejst til. Og i hvilke konkrete sammenhænge. Bare for at nævne nogle få, væsentlige indfaldsvinkler.

Når det kan være vigtigt at interessere sig lidt nærmere for, hænger det naturligvis sammen med eksemplet fra superligaen. Resultaterne påvirkes ganske enkelt af den grad af motivation og gejst, som udøverne af det sociale arbejde har – eller ikke har. På et eller andet tidspunkt.

Vi står over for gennemførelsen af flere reformer, som får væsentlig betydning for det sociale arbejdes aktører på såvel politisk som chef– og faggruppeniveau. Vi ved, at man på det kommunale topchefniveau er overvejende positive i forhold til den nye kommunale struktur. Og at man på niveauet for fagchefer ikke er helt så positive. I forhold til anbringelsesreformen ved vi ikke ret meget om, hvad det er, der i særlig grad motiverer og giver gejst. Hverken på chefniveau eller blandt fagpersonerne.

Måske skulle man benytte lejligheden, nu hvor flere vigtige reformer køres af stablen, til at få belyst, hvordan og i hvilke sammenhænge, chefer og fagpersoner i de kommende kommuner først og fremmest bliver motiverede og får gejst til at udnytte reformerne offensivt på en måde, som lever op til borgernes forventninger.