'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2005 - 05


Er Strukturreformen lig med ny kommunal power?



Det vigtigste udgangspunkt for planlægning og udvikling af en dynamisk og velfungerende fremtidig kommunal struktur er naturligvis en tilstrækkeligt klar vision for det levede liv blandt de mennesker i alle aldre, som kommunen dybest set er til for. Hvordan vil mennesker leve deres liv om 10, 15 eller 20 år? Det er i realiteten det helt centrale spørgsmål, som en fremadrettet kommunal reform først og sidst må beskæftige sig med. Hvis den skal række ud over de mere nøjsomme spørgsmål om, hvem det nu lige er, der skal være borgmester eller kommunaldirektør i den nye kommune. Og sådan noget.

Det kan godt være, at der er nogle, der tror, at det forholder sig lige omvendt. At det altså i stedet er den kommunale struktur og økonomi, der bør være udgangspunktet for, hvordan ydelser og indsatser til kommunens borgere skal planlægges og udvikles for fremtiden. At man så at sige kan sætte kommunen i centrum for borgerne. I stedet for at sætte borgerne i centrum for kommunen. Dertil er blot sige, at en sådan overvurdering af kommunens berettigelse i sig selv, i sidste ende vil underminere grundlaget for en tilstrækkeligt virkelighedsnær udvikling af den kommunale produktion af service på en række niveauer.

Reformer handler med andre ord også om selvforståelse. I meget høj grad endda.

Strukturreformen giver i realiteten mulighed for at tænke i helt ny kommunal power. Det er imidlertid langt fra sikkert, at det sker. De mange politisk-administrative øvelser i forbindelse med afklaringen af drift og struktur kombineret med mere banal positionering kan sagtens blive så overdøvende, at reformen reelt risikerer at lukke sig om sig selv, inden mere gennemgribende og visionære perspektiver for fremtidens kommuner for alvor får chancen for at blive foldet ud.

I de kommende måneder vil der blive gjort mange forsøg på at finde politisk og administrativt fodslag på tværs af de nuværende kommunale strukturer. Men det siger nærmest sig selv, at hvis det ikke sker med udgangspunkt i tilstrækkeligt rodfæstede fælles visioner, vil det på den indholdsmæssige del være mere end skrøbeligt. Resultatet heraf kan sagtens blive, at der i ikke så helt få af de kommende kommuner vil blive brugt mere tid på at afbalancere konsekvenserne af de nuværende og kommende politiske og administrative forhandlinger og processer. End på muligheden for at få tydeliggjort og perspektiveret en helt ny, og frem for alt konkret og forpligtende optik på fremtidens kommunale kerneydelser.

Det vil på alle måder være ærgerligt. Fordi en tilsvarende samlet platform for kommunal nytænkning formentlig ligger en del år ude i fremtiden.