'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2005 - 08


En god start til alle børn



I juni 2003 fremlagde det såkaldte ministerudvalg for negativ social arv og social mobilitet regeringens samlede udspil til, hvordan der i de kommende år skulle sættes ind for at bryde den såkaldt negative sociale arv. 'En god start til alle børn' var titlen på udspillet. I udspillet gøres der rede for, hvorfor og hvordan man fra regeringens side mener, der skal arbejdes med at bryde den såkaldt negative sociale arv og øge det, der omtales som den sociale mobilitet.

Udspillet fra regeringen indeholdt en række konkrete mål og strategier for arbejdet i daginstitutionerne og folkeskolen. Ligesom der blev lagt op til ansvarliggørelse af forældrene, opstramning på anbringelsesområdet m.v. Nu, godt 2 år senere, er en række af de strategier, som formuleres i udspillet, enten blevet realiseret. Eller godt i gang med at blive det. I form af konkret lovgivning.

Et væsentligt udgangspunkt i forhold til daginstitutionerne og folkeskolen var at gøre op med ”den hidtidige pædagogik og læringsfilosofi”. I udspillet gives der således udtryk for, at en af de store opgaver bliver at skabe forståelse for det skift i tænkningen, som for eksempel brugen af screeninger og diagnostiske tests indebærer.

Samtidigt er det et væsentligt led i strategien at ansvarliggøre forældrene i forhold til børnenes skolegang. Som led i en såkaldt ”best-practise-kampagne” skal familiekontrakter således udbredes til hele landet. Som en af måderne, hvorpå forældres ansvar for deres børn kan formaliseres.

Det kan derfor heller ikke undre, at regeringen nu roser socialdemokraterne for at foreslå netop forældrekontrakter indført. Så meget desto mere som forældre-kontrakter overhovedet ikke indgår i det udspil, som socialdemokraterne lancerede stort set samtidigt med regeringens udspil i juni måned 2003. Titlen på socialdemokraternes udspil var: Giv alle børn en chance!

Noget af det tunge skyts i socialdemokraternes udspil var et markant løft til hele dagpasningsområdet som et led i en væsentlig styrkelse af den tidlige indsats. Men tilsyneladende er folkeskolen i disse år det primære politiske ærinde. Det er åbenbart først og fremmest her opgøret med hidtidig pædagogik og læringsfilosofi, i første omgang, skal tages.