'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2005 - 09


Dum, dummere, dummest!



I forbindelse med en bog, som jeg i disse dage er ved at færdigskrive de sidste afsnit til, har jeg interviewet nogle af de unge beboere på døgninstitutionen Kastaniely. Hvis forstander, Bente Madsen, bogen portrætterer.

Jeg har blandt andet snakket med de unge om forskellen på gode og dårlige pædagoger. Og om, hvordan de unge stort set hele tiden afprøver de voksne.

En af de unge siger i den sammenhæng, at det er sjældent, at nogle af de voksne bliver helt udelukket. Det sker kun, hvis ”man har en svag sjæl som pædagog”. Og selv giver udtryk for, at man ikke kan klare det. Det er imidlertid altid sådan, at de unge deler de voksne op i 3 grupper. En ”varm gruppe”, en mellemgruppe og en ”kold” gruppe. Men der er aldrig nogle af de voksne, der er ude i den kolde gruppe hele tiden.

Det varierer meget efter, hvilke voksne, der er på vagt sammen. Som denne unge formulerer det, så kan man sige, at hvis der er fire voksne på arbejde og ”tre af dem er kanon og så en idiot”, så giver det sig selv. Men ”hvis hende idioten er på arbejde en anden dag, og der så måske er 3 voksne, der er endnu dummere, så kan man sige, at så er hun lige pludseligt den gode!”

Vi ved det jo godt. At forskellen på succes og fiasko ofte handler om timing. Om at være på det rigtige sted. På det rigtige tidspunkt.

Men jeg synes egentlig, det er sjældent, det bliver udtrykt så klart. Som af denne unge beboer på en døgninstitution. For nogle af de absolut mest udsatte børn og unge.