'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2005 - 10


Den helt centrale udfordring: Fra ny struktur til nyt perspektiv

Struktur Magasinet er et uafhængigt magasin om strukturreformen. Det første nummer kom på gaden den 12. oktober. Herefter udkommer magasinet hver anden måned. Oplaget er på 25.000, og magasinet retter sig blandt andet mod politikere centralt og decentralt, kommunaldirektører og andre beslutningstagere m.v. Jeg er blevet bedt om at skrive en såkaldt opinion til det første nummer af Struktur Magasinet. Hvis du ikke har haft mulighed for at læse magasinet endnu, kan du læse opinionen her.

Strukturreformen er ikke i sig selv en garanti for udvikling og kvalificering af den offentlige serviceproduktion. Reelt markerer strukturreformen blot introduktionen af en ny ramme for den fremtidige kommunale indsats. Men hvis resultatet overvejende bliver, at de borgere, som kommunerne først og fremmest er til for, bare får mere – eller mindre – af det samme, er vi i bedste fald lige vidt. Det afgørende for borgerne, og for kommunernes fremadrettede profil, er derfor også, hvorvidt den nye rammes faglige indhold og perspektiv bliver konkretiseret på en måde, så borgerne rent faktisk kan mærke, at der er tale om en forbedring. Ellers kan reformen jo være fløjtende ligegyldig.

Set med deres øjne!

Kommunernes serviceproduktion retter sig mod det levede liv i kommunen. Det vil sige den virkelighed, som borgerne befinder sig i. Udgangspunktet for kvalitet i den fremtidige kommunale serviceproduktion er derfor også først og fremmest, at den enkelte borger bliver set og hørt – sådan for alvor! Kun ved at komme så langt i forståelsen af den enkelte borgers realitet som overhovedet muligt, kan det lade sig gøre at udvikle og realisere den kommunale serviceproduktion i overensstemmelse med borgernes behov. Hvadenten det gælder barnet, den unge, familien eller den gamle.

Udfordringen består i at få omsat den intentionelle højglans til daglig praksis. Sådan at ord som inddragelse, nærhed og helhed ganske enkelt opleves som den naturligt underliggende dagsorden i de mange daglige møder mellem borgerne og repræsentanter fra kommunens centrale og decentrale led. Af begge parter. Derfor er det også vigtigt, at de kommunale chefer i de kommende måneder først og fremmest påtager sig rollen som borgernes højest lønnede garanter for, at de nye kommuner tager afsæt i deres viden om de borgere, de er til for.

Tre vigtige elementer

I virkeligheden er der i enhver dansk kommune akkumuleret tonsvis af konkrete erfaringer om, hvad det er, der virker. Og hvad det er, der ikke virker godt nok. Udfordringen er imidlertid at få ledernes og medarbejdernes konkrete erfaringer og viden omsat og realiseret i et mere sammenhængende perspektiv. Dels i form af tilstrækkeligt fremadrettede og operationelle faglige strategier. Og dels i form af en virkelighedsnær og tværgående plan for kompetenceudvikling, som kan være med til at understøtte, at de pågældende ledere og medarbejdere rent faktisk også føler sig i stand til at realisere de nye faglige strategier så optimalt som muligt.

De aktuelle visions- og arbejdsprocesser i relation til de nye kommuner bør således også tage udgangspunkt i et afsæt, der involverer tre vigtige elementer: Formuleringen af overordnede politikker og målsætning. Konkretisering af faglige strategier, der gør det muligt at realisere de overordnede politikker og målsætninger. Og sidst, men ikke mindst, en tværgående plan for kompetenceudvikling, som giver ledere og medarbejdere den nødvendige faglige inspiration til at kunne realisere de faglige strategier. Og dermed også de overordnede politikker og målsætninger.

Et af målene med strukturreformen bør være, at vi fremover ser nogle mere fagligt offensive, danske kommuner. På borgernes vegne. Og på de medarbejderes vegne, som skal møde borgerne i det daglige. Det forudsætter imidlertid, at de nye kommuner satser mere målrettet på at koordinere og perspektivere den meget betydelige viden, som løbende udvikles i kommunerne. Og dermed i højere grad, end det hidtil har været tilfældet, prioriterer rollen som videnskatalysatorer i forhold til det levede liv blandt borgerne.

Lad det være den overordnede ambition for de nye kommuner!