'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2007 - 06


Hvad rager kvalitetsreformen os?



Meningsmålinger viser, at danskerne ikke interesserer sig ret meget for den stort opreklamerede kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvis forudsætninger netop er forhandlet på plads. Delvist i hvert fald.

80% af de adspurgte danskere giver således udtryk for, at kvalitetsreformen ikke beskæftiger deres tanker voldsomt meget. Om overhovedet.

Det betyder naturligvis ikke, at borgerne er uinteresserede i, eller ligeglade med, kvaliteten af det arbejde, som den offentlige sektor står for. Vi taler trods alt om dagpleje og sundhedspleje, daginstitutioner og skoler, tilbud til handicappede, beskæftigelse, sundhedsaftaler, hjemmehjælp og ældrepleje. Plus meget, meget mere. Alt sammen vigtige og mærkbare dele af langt de fleste danskeres daglige liv. På den ene eller anden måde.

Når kun hver femte dansker alligevel interesserer sig for kvalitetsreformen, handler det altså ikke om, at den offentlig sektor betragtes som ligegyldig af borgerne. Dertil er den offentlige sektor et alt for integreret led i den daglige virkelighed for langt de fleste borgere. Hvad enten det handler om børnenes pasning eller undervisning, hjælp og behandling i særlige sammenhænge, hjemme- og ældrepleje til familiens ældste. You name it.

Den manglende involvering i kvalitetsreformen må derfor ses i et andet perspektiv. Spørgsmålet er først og fremmest, hvad borgerne egentlig har haft som grundlag for at kunne involvere sig i udviklingen af en kvalitetsreform, der dybest set handler om dem selv og de ydelser, som de fremover skal kunne modtage i kommuner og regioner. Er kvalitetsreformens perspektiver for børnene, de unge, familierne, de ældre og så videre overhovedet blevet formidlet inspirerende og motiverende ud til de egentlige målgrupper for kvalitet i den offentlige sektor. Altså til borgerne selv?

Svaret på det spørgsmål er naturligvis, at det ikke har været tilfældet. Selvom kvalitetsreformen først og sidst angår de børn og unge, familier, ældre med videre, som den offentlige sektor i bund og grund er til for, har borgernes eget syn på kvalitet ikke været et væsentligt led i udviklingen af reformen. Som i stedet er kommet til at handle om den offentlige sektor som sådan. Om kompetenceudvikling og efteruddannelse. Om arbejds- og ansættelsesvilkår. Om puljer til udvikling. Og, naturligvis, om yderligere privatisering.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for kompetenceudvikling og efteruddannelse i den offentlige sektor. Eller for at fokusere på ledelse og arbejdskultur. Problemet opstår, når der på forhånd sker en iøjnefaldende dekobling af den egentlige målgruppe for kvalitetsreformen. Altså de borgere, som kvaliteten i den offentlige sektor retter sig mod. Resultatet risikerer at blive et politisk og et professionelt system, der, endnu engang, lukker sig om sig selv. Som hver for sig måler resultatet af en kvalitetsreform på, hvad de selv har fået igennem. Snarere end på en fremadrettet vision om kvaliteten i de mange daglige møder mellem system og borgere, set med borgernes egne øjne.

Jamen borgerne skal sørme da nok blive involveret, når kvalitetsreformen først er forhandlet endeligt på plads, vil nogle måske indvende. Og så vil de 80% af danskerne, som åbenbart ikke har følt sig inspireret til at interessere sig mere inderligt for kvalitetsreformen indtil videre, sikkert også begynde at fatte, hvad det er for en kvalitet, man har talt så meget om.

Til den tid er den grundlæggende kvalitetsforståelse i forhold til reformen af den offentlige sektor imidlertid for længst cementeret. Så borgerne bliver altså koblet på et kvalitetsdesign, som de i realiteten ikke for alvor har haft nogen reel indflydelse på udviklingen af.

Brugerinvolvering er en af tidens hotte trends. At det også kan være en svær øvelse, når man skal bevæge sig fra det intentionelle til det, set med borgernes øjne, virkeligt vedkommende, synes den hidtidige proces omkring kvalitetsreformen at være et sublimt eksempel på.

Rigtig god sommer!