'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2009 - 06


Fra pasning til pædagogik.





Daginstitutionerne kan, udenfor enhver tvivl, blive det vigtigste led i formuleringen af de nødvendige indfaldsvinkler til en ny strategi for tidlig indsats i de danske kommuner. Men det forudsætter først og fremmest, at forvaltninger og daginstitutioner i fællesskab får gjort endegyldigt op med at fokusere på pasning som daginstitutionernes primære og historisk begrundede kerneydelse. Og i stedet samarbejder helhjertet om at udnytte de unikke faglige muligheder, som daginstitutionerne i realiteten repræsenterer.

Det er altså på tide, at vi, sådan for alvor, bevæger os fra pasning til pædagogik, når vi taler om, hvad det er, der skal kendetegne fremtidens daginstitutioner.

Hvorfor er det nu så vigtigt?

Det er det blandt andet, fordi ledere og pædagoger i daginstitutionerne har nogle helt afgørende forudsætninger for at udvikle faglige aktiviteter og sammenhænge, som matcher det enkelte barns aktuelle behov. Nogle få eksempler kan være med til at tydeliggøre dette:

* langt de fleste børn tilbringer en meget betydelig del af deres barndom i daginstitutionen

* daginstitutionerne oplever børnene i en lang række meget væsentlige og meget nuancerede sammenhænge, som ingen andre – heller ikke forældrene - oplever
børnene i

* ingen anden professionel instans er bare tilnærmelsesvis så tæt på så mange børn i alderen 2-6 år, som daginstitutionerne er

* derfor er daginstitutionernes mulighed for at opfatte og formidle barnets realitet også betydeligt større end nogen anden faggruppes, når det gælder de 2-6 årige
børn i en kommune

* fordi daginstitutionerne næsten dagligt følger børnene i 3-4 år, kan den pædagogiske indsats tilrettelægges med udgangspunkt i sammenhængende faglige
iagttagelser og observationer

* det giver i realiteten daginstitutionerne nogle enestående muligheder for at udvikle faglige aktiviteter, der - i så høj grad som muligt - matcher børnenes konkrete
realitet og behov

* pædagogerne i daginstitutionen er suverænt den faglige gruppe , der har den mest udstrakte og livsnære kontakt til børnenes familiære netværk

* det betyder, at daginstitutionernes mulighed for at danne sig et mere sammenhængende indtryk af den virkelighed, som det enkelte barn befinder sig i, er
betydeligt større end nogen anden faggruppes umiddelbart er

* mulighederne for en reel tidlig indsats er langt større end senere, når børnene starter i skolen

Der er altså nogle helt indlysende grunde til, at daginstitutionerne for alvor begynder at indtage rollen som den mest centrale professionelle aktør i forhold til udviklingen af fremtidens kommunale stragegier for tidlig og kompetencesolidarisk indsats i forhold til ikke mindst de børn, der kan vurderes som udsatte i en eller anden grad.

En af forudsætningerne herfor er først og fremmest en markant prioritering af faglig ledelse i daginstitutionerne. Det er og bliver lederen, der skal inspirere og motivere til udvikling af den daglige faglighed i den enkelte daginstitution. Det betyder omvendt, at man i kommunerne skal give lederne det nødvendige rum til at arbejde med faglige ledelse. Den fælles udviklingtid, som personalemøderne udgør, er sparsom, når man for eksempel sammenligner med tiden til møder og forberedelse i skolerne. Det betyder ikke mindst, at man fra forvaltningens side skal undlade at dynge lederne i daginstitutionerne til med mere eller mindre fagligt relevante punkter, som kommer til at tage tiden fra diskussionerne om institutionens egen faglige realitet på personalemøderne.

Der er et enormt potentiale i, een gang for alle, at erstatte ordet pasning med ordet pædagogik. I tanke. Men ikke mindst i handling.

Konsekvenserne for ikke mindst de børn, der kan vurderes som udsatte, vil være til at få øje på.