'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2009 - 10


Kommunernes stærkeste kort




Ikke så helt få kommuner har i forbindelse med den seneste tids budgetforhandlinger skullet træffe beslutninger, der har indebåret stillingtagen til besparelser. Udgangspunktet har været at skulle forholde sig til en økonomisk realitet. Men samtidigt har man dermed også i nogle sammenhænge skullet tage stilling til det, som man kunne kalde for kommunens faglige realitet. Eller, som nogle vælger at kalde det, serviceniveauet i kommunen.

Vurderet i et fremadrettet perspektiv, er kommunernes stærkeste kort udenfor enhver tvivl udvikling og realisering af god faglighed. Det vil sige konkret realiseret faglighed, der virker, fordi den udretter noget positivt og virksomt i forhold til de mennesker, den retter sig mod. Det gælder børnene i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne. Det gælder børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet. Det gælder i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Arbejdet med handicappede. Med langtidssyge. Med arbejdsløse. Med gamle. You name it!

På længere sigt er udvikling og realisering af god faglighed, også vurderet ud fra et økonomisk perspektiv, formentlig samtidigt en af de mest farbare veje til et stærkt og bæredygtigt kommunalt selvstyre. Ikke mindst, hvis det i de kommende år lykkes at udvikle tilstrækkeligt sammenhængende og fagligt bæredygtige strategier, når det gælder de mere forebyggende indsatser. Udfordringer og problemer, der bliver taget effektivt i opløbet, har nu engang færre og mindre indgribende konsekvenser, end udfordringer og problemer der får lov til at eskalere. Det er den daglige virkelighed fyldt med lysende klare eksempler på. Klimaet, finanskrisen og, omend i en lidt anden skala, bogen om jægersoldater.

Udviklingen af god forebyggende faglighed handler i høj grad om at skabe sammenhænge. For eksempel imellem de overordnede politiske målsætninger om forebyggende indsatser og muligheden for at realisere disse målsætninger i praksis. Imellem de konkrete sociale og menneskelige udfordringer, og de måder man vælger at matche dem fagligt på. Imellem struktur og substans. Imellem forventninger og realitet.

En af forudsætningerne for at skabe befordrende og realistiske sammenhænge handler om, hvordan man får nyttiggjort den indsigt og viden, som de ledere og fagpersoner, der netop i deres daglige realitet er tættest på de mennesker, som det kommunale serviceapparat dybest set er til for, løbende erhverver sig. Dels om de konkrete og aktuelle sociale og menneskelige behov i en kommune. Dels om, hvordan det professionaliserede system er gearet til at imødekomme disse behov. Et helt afgørende spørgsmål er således, om de praktikere og ledere, som dagligt møder børnene, de unge, familierne, de handicappede, de arbejdsløse, de gamle og så videre, har en befordrende oplevelse af, at de møder dem godt nok. Eller om de tværtimod løbende registrerer nogle mere markante, konkrete udfordringer, som kunne tyde på, at der netop ikke er den nødvendige sammenhæng i tingene.

Formidling af aktuel og konkret viden om den daglige virkelighed, som den iagttages og erfares af de fagpersoner og ledere, der møder børnene, de unge, familierne, de handicappede, de gamle og så videre, er med andre ord helt central. Fordi denne viden udgør det naturlige link mellem den nødvendige indsigt i den sociale og menneskelige realitet i en kommune på den ene side, og den mere overordnede og langsigtede planlægning og prioritering af god og målrettet faglighed i relation hertil på den anden side.

Kritikere af den faglighed, som kommunerne, efter deres mening, på nogle områder præsterer, ønsker for eksempel nogle af de nuværende kommunale opgaver placeret i regionale eller statslige enheder. Netop for at styrke fagligheden. Desuden argumenteres der i nogle sammenhænge for, at hensynet til økonomien spiller en uhensigtsmæssig større rolle end hensynet til udvikling og realisering af den gode faglighed i kommunerne.

De kommende år vil denne diskussion uden tvivl fortsætte. Også på centralt politisk niveau. Så spørgsmålet om, hvorvidt der udvikles og realiseres tilstrækkeligt god faglighed i kommunerne, ikke mindst når det gælder de forebyggende indsatser, vil givetvis også være på dagsordenen i de kommende år.

Alternativet kunne enten være at neddrosle eller helt omdefinere forventningerne til den kommunale serviceproduktion. For eksempel med udgangspunkt i en kommunalreform nummer to. Som ikke så meget fokuserede på struktur. Men hvor ambitionen derimod kunne være at udarbejde et helt nyt oplæg til fremtidens kommunale ydelsesprofil. Og samtidigt designe en tilsvarende anderledes og fremtidig målgruppeprofil. Som udgangspunkt for en ny tids kommunale forventningsportal i forhold til borgerne.

Indtil det kommer så vidt, er udvikling og realisering af god faglighed i forhold til den nuværende kommunale ydelses- og målgruppeprofil stadig kommunernes stærkeste kort.