'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2012 - 09


Barnets tarv?



Et helt afgørende princip for socialt arbejde, der involverer børn, er, at barnets tarv skal prioriteres. Hvis børn er særligt udsatte og der skal udarbejdes en handleplan, skal barnet så vidt muligt involveres, så det kan give udtryk for sine egne tanker og følelser.

Ovennævnte er nogle væsentlige og nødvendige forudsætninger for, at børnenes liv og realitet bliver taget tilstrækkeligt seriøst, når konkrete beslutninger, der har betydning for barnets videre liv, skal træffes.

Netop nu forhandles der om finansloven for det kommende år. Som det ser ud lige nu, risikerer tusindvis af familier med børn at blive berørt ganske væsentligt. Dels hvis de ryger ud af dagpengesystemet og dels hvis de politiske udmeldinger om, at man fremover forlanger, at familier i højere skal flytte til andre dele af landet for at få et mere eller mindre fast job, bliver en mere fast forankret politisk forventning. I begge situationer vil børnene i en familie blive væsentligt berørt. Ikke at politikerne taler så meget om det. Men ikke desto mindre er det sådan, det er.

Der har for eksempel været artikler i medierne om forældre, der overvejer at blive skilt og flytte fra hinanden, så deres samlede økonomi ikke bliver helt kaotisk, hvis den ene part ryger ud af dagpengesystemet i det nye år. Under alle omstændigheder vil en ny økonomisk realitet blive mærkbar for børnene. Dels fordi den givetvis vil påvirke deres forældre, og dels fordi det vil få konsekvenser for det daglige liv i en familie, når der ikke længere er råd til det, der var før. Det kan være ferier med børnene, aktiviteter som børnene deltager i, tøj, legetøj osv. Det mærker børnene naturligvis, og det påvirker også deres daglige realitet.

På samme måde vil det påvirke børnenes daglige realitet og deres liv i det hele taget, hvis de måske ikke bare én gang, men flere gange skal flytte med deres forældre til helt nye steder, fordi deres far eller mor har fået et arbejde der. Farvel til børnehave eller skole, farvel til de faste venner og veninder, farvel til voksne, de har været rimeligt trygge ved i det daglige. Og så ellers i gang med at forsøge at finde fodfæste i nye sociale sammenhænge, så godt som det nu lader sig gøre. Nogle gange går det fint, andre gange er det bestemt ikke så enkelt for et barn at omstille sig eller at blive rummet umiddelbart. Og forældrene er naturligvis også påvirkede af, at deres sociale netværk ikke er lige ved hånden.

Hvis man nu forestillede sig, at principperne om at prioritere barnets tarv gjorde sig gældende i alle lovgivningssammenhænge, hvor man må påregne mærkbare konsekvenser for børnene, ville ovennævnte være indlysende eksempler herpå. Det ville være befriende og dybt relevant at få de berørte børns vurderinger bragt frem i lyset, så vi fik en mere livsnær og helhedspræget vurdering af, hvad der rent faktisk sker med børn, når deres daglige virkelighed ændrer karakter, fordi forældrenes realitet bliver en anden. Tjener det, ifølge børnene selv, altid barnets tarv?

Det er naturligvis nødvendigt at forholde sig politisk til økonomien i samfundet. Men det ville godt nok være rart, hvis man i bare lidt højere grad begyndte at involvere den sociale lovgivnings tydeliggørelse af barnets tarv også i sammenhæng med de lovinitiativer, som tager udgangspunkt i økonomiske og arbejdsmarkedsorienterede udspil. Ikke mindst fordi nogle af disse udspil rent faktisk har konkret og ofte ganske vidtrækkende betydning for de børn, der bliver involveret i konsekvenserne heraf.