'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2012 - 12


Kvantitet eller kvalitet?



Vækst er som bekendt blevet det altoverskyggende mantra for hovedparten af vores politikere. Fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, ville formentlig sige, at der er tale om en automatisme. Det vil sige, at det efterhånden er så indarbejdet i politikernes vision for, hvad livet dybest set handler om, at det er blevet til en mere eller mindre ureflekteret rygmarvsreaktion. Vækst er ganske enkelt livets salt, punktum.

For god ordens skyld skal det lige pointeres, at når regeringen uafladeligt understreger vækstens altafgørende betydning for stort set hvadsomhelst, så handler det udelukkende om økonomisk vækst. Vi taler altså ikke, som nogen måske kunne forledes til at tro, om det enkelte menneskes livsvækst. Tværtimod kommenteres udfordringer i forhold til den konkrete livsrealitet, som det enkelte menneske befinder sig i, typisk med politiske konstateringer, der kan sammenfattes i bemærkningen om, at sådan er det jo.

Senest har regeringen fremlagt et forslag til reform af folkeskolen, hvor vækst i timetallet er den altoverskyggende forudsætning for, at alting bliver meget bedre. For børnene, for forældrene, for lærerne og, ikke mindst, for samfundet. At helt dugfriske forskningsrapporter dokumenterer, at det i høj grad er en sandhed med betydelige modifikationer, kan selvsagt ikke gøre indtryk på vækstens politikere. Således gav statsministeren på sit seneste pressemøde udtryk for, at det, som hun til lejligheden valgte at kalde for sin sunde fornuft, netop havde fortalt hende, at flere timer må være godt, uanset hvad forskningen så måtte finde frem til. Heldigvis kan regeringen da også trække på forskere, der i efterhånden mange år monotont og fantasiløst har gentaget, at flere timer og mere disciplin er vejen frem. Flere af dem har selv været i Kina og set det.

Netop nu har folkekirken betydelige problemer med at tiltrække kirkegængere. Man må gå ud fra, at vi snarest ser regeringen fremlægge et forslag om, at præsterne i folkekirken fremover skal prædike minimum 4½ time til hver gudstjeneste. Vækst i antallet af forkyndende timer må utvivlsomt være løsningen på folkekirkens nuværende udfordringer. I virkeligheden er det hele jo meget enkelt, når først man har bekendt sig til væksten som den eneste rette ledetråd i livet.

Og sådan fik julen også i år sit egentlige budskab på plads i tide. Og ve den, som ikke holder væksten hellig. Det kan meget vel resultere i en sms fra en af vækstpolitikerne. Finansministeren for eksempel.

Rigtig glædelig jul!