'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2015 - 04


Den faglige refleksion er nøglen til den gode faglighed.



.
"Hvor er vi bare gode!"

Det har ofte været den spontane reaktion, når to timers fælles og målrettet faglig refleksion er overstået med forskellige grupper af fagpersoner eller faglige ledere. To timer, hvor de involverede fagpersoner eller ledere har fået tid til at komme lidt mere under huden på den viden og de faglige erfaringer, som ellers får lov til at forblive i baghovedet, fordi der sjældent er sat tid af til planlagt fælles faglig refleksion.

Den fælles faglige refleksion er især vigtig, fordi den underbygger de involverede fagpersoners eller faglige lederes oplevelse af, at de rent faktisk kan og ved noget, som er for værdifuldt og vigtigt til bare at lade blive liggende uudtalt og dermed uudnyttet hen. At få bekræftet sig selv og hinanden i, at man i fællesskab rummer et tilgængeligt og betydeligt fagligt potentiale, er en indlysende vigtig inspirationsfaktor, som der er al mulig grund til at prioritere tid til at opbygge og vedligeholde.

God faglighed skal ikke forveksles med Best Practice, som ofte er et relativt ureflekteret og unuanceret forsøg på at standardisere bestemte former for viden til mere eller mindre fastlagte eller ligefrem skematiske handlemønstre uden at tage højde for hverken fagpersoners eller målgruppers helt indlysende forskellighed. Best Practice kan derfor betragtes som udtryk for en ambition om at nulstille videre faglig refleksion og diskussion om, hvorvidt fagpersoners og faglige lederes egne praksisrelaterede faglige erfaringer bør være det naturlige udgangspunkt for den udvikling af fagligheden, som man i en given kommune tager udgangspunkt i. Best Practice er med andre ord en slags nulstilling af den faglige refleksion med den begrundelse, at når vi allerede har fået fastslået, hvad Best Practice er for en størrelse, handler det bare om at få Best Practice implementeret, og det er der ikke brug for nogen særlig faglig refleksion til at gøre, for der er allerede nogle, der har reflekteret for os. Det er altså nogle andre og ikke os selv, der er gode!

Jo mere standardisering og Best Practice, jo mindre behov for den fælles faglige refleksion med udgangspunkt i egen viden og egne praksisrelaterede erfaringer, vil nogle givetvis fristes til at mene. Hele ideen med standardisering og Bet Practice er jo, at man ganske enkelt fortæller fagpersonerne og de faglige ledere, hvad og hvordan de skal gøre. Det inspirerer eller motiverer ikke ligefrem til at udvikle unik og fælles faglig refleksion som udgangspunkt for udvikling af den gode faglighed i kommunerne.

Den gode faglighed kommer fra fagpersoner og faglige ledere, der selv har mulighed for at opleve og bekræfte hinanden i, at de kan og vil noget med deres egen faglighed. Som får lov til at efterprøve rækkevidden af den fælles faglighed ved at forholde sig konkret til den sammen. Derfor er den fælles faglige refleksion så vigtig. Fordi den netop giver mulighed for, at fagpersoner og faglige ledere engang imellem får mulighed for at sige til hinanden:

"Hvor er vi bare gode!"