'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2015 - 08


Det faglige udkantsDanmark



Hvor er det lige kanten ligger - og er den der overhovedet længere?

Mange kommuner afsøger i disse år, hvordan de kan gå helt ud til kanten uden at overskride den, når det gælder besparelser på, og forringelser af pædagogiske og sociale indsatser og ydelser. Udgangspunktet er ikke længere de mennesker, som kommunerne dybest set er til for, men derimod en dagsorden, der fremhæver økonomi og effektivisering som det altafgørende omdrejningspunkt for systemets selvforståelse. Oplæggene til forringelser pakkes ind i velklingende hurra-ord, som skal få forringelserne til at fremstå som nærmest uhørte forbedringer. Jeg har lige siddet og læst en såkaldt regional rammeplan for indsatsen for nogle af de udsatte grupper, hvoraf det fremgår, at man i tidligere rammeplaner har haft faglig kvalitet som et af de prioriterede parametre for at vurdere indsatsen, men at man nu har valgt at sløjfe alt det der med faglig kvalitet og i stedet vil have "et stærkt fokus på økonomi og effekt". At graden af effekt altid hænger sammen med graden af kvalitet synes ikke at distrahere de djøf`ere, der har formuleret rammeplanen. Derimod fremgår det af rammeplanen, at man som følge af et såkaldt paradigmeskift nu vil begynde at anvende en dialogbaseret tilgang til de mennesker, man skal hjælpe. Som noget helt nyt vil man altså nu også tale lidt med dem! Som om socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, psykologer ikke har gjort det i mange år. Helt ærligt mand, hvor poppet kan det blive!

Men måske er der alligevel noget rigtigt i, at det ikke er altid, at man lige får snakket med de mennesker, det dybest set drejer sig om, før man handler på deres vegne. Således kunne DR i sidste uge fortælle, at man i Odense Kommune havde sendt et brev til sine bu-socialrådgivere og fortalt dem, at afdelingen skulle spare, og at socialrådgiverne derfor skulle skynde sig at udvælge en femtedel af alle såkaldt forebyggende sager med udsatte børn og unge, så de kunne blive lukket ned inden den 1.september.
Her var der altså ligesom ikke rigtigt tid til at snakke med hverken de udsatte børn, deres forældre, tværfaglige samarbejdspartnere eller andre relevante parter, ligesom der heller ikke var lagt op til nogen specielt indgående dialog med bu-socialrådgiverne. Som sagt indgår alt det der med faglig kvalitet ikke længere som et indlysende parameter for de beslutninger, der træffes i enhver kommune. Og så bliver det naturligvis også derefter.

Så da der begyndte at komme lidt blæst om sagen, valgte chefen for Odense Kommunes Familie- og Velfærdsafdeling at sige til pressen, at ved nærmere eftertanke var han blevet klar over, at brevet til bu-socialrådgiverne var forkert formuleret. I virkeligheden handlede det slet ikke om økonomi, men om at sørge for at lukke sager, når fagligheden tilsiger det. Ifølge velfærdschefen kunne det handle om "manglende progression", "manglende motivation" eller "der, hvor foranstaltningen er tæt på sin afslutning". Der er mange måder at begrunde besparelser på!

At ledelsen så ikke i god tid havde nået at inddraget de fagpersoner, der rent faktisk repræsenterer den faglige viden om sagerne, har nok også bare været en fejl, som kan hænge sammen med, at de aktuelle budgetforhandlingers "progression" ikke har været kendt tilstrækkeligt længe til at man fra ledelsens side kunne gå i nogen form for dialog om de faglige konsekvenser med hverken fagpersonerne, de berørte børn eller deres familier.

Den radikale rådmand blev åbenbart også lidt paf over pressens bevågenhed og følte sig foranlediget til at udtale: "Vi er gået til kanten, og når der er skabt tvivl, om vi er trådt over kanten, så er vi nødt til at stoppe det hele og vende tilbage til den praksis, vi havde tidligere.".

Det var iøvrigt formanden for Det radikale Venstre, Morten Østergaard, der under valgkampen igen og igen udtalte, at Det Radikale Venstre fremover vil prioritere indsatsen over for de udsatte børn og unge. Men i politik glemmes meget umanerligt hurtigt, og den radikale rådmand I Odense havde helt åbenbart ikke fået signaleret sin formands klare politiske signaler videre til sine ledende embedsmænd..

De fine udsagn om, at indsatser skal tilrettelægges, så de først og fremmest er til barnets bedste, har ingen gang på jorden, når budgetterne skal barberes. Det viser eksemplet fra Odense, men det er langt fra enkeltstående.
.
Tværtimod.