'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2015 - 11


Der er brug for en hårdt tiltrængt offensiv på den gode fagligheds vegne!




Hvert enkelt udsat barn har en daglig virkelighed. Denne helt konkrete virkelighed er ofte langt mere nedbrydende, både følelsesmæssigt og socialt, end langt de fleste politikere er bare i nærheden af at ville erkende konsekvenserne af, sådan for alvor.

Hvert enkelt marginaliseret menneske i dette samfund har en daglig virkelighed. Denne helt konkrete virkelighed er ofte langt mere nedbrydende, både følelsesmæssigt og socialt, end langt de fleste politikere er bare i nærheden af at erkende konsekvenserne af, sådan for alvor.

Hvert enkelt gammelt menneske har et behov for en oplevelse af, at et langt liv afsluttes med værdighed og afklarethed. Når man ligger i lort til navlen, forsvinder enhver fornemmelse af værdighed. Når man ligger alene uden hænder at holde i, uden stemmer at lytte til eller svare på, så forsvinder muligheden for afklarethed i forhold til både et langt liv og til døden, der venter. Langt de fleste politikere er ikke i nærheden af at erkende betydningen heraf, sådan for alvor.

Når langt de fleste politikere ikke er i nærheden af at beskæftige sig med den konkrete virkelighed, som samfundets mennesker i alle aldre rent faktisk lever i, forsvinder de politiske forudsætninger for at tage de nødvendige politiske initiativer i forhold til det enkelte menneskes konkrete virkelighed. Og dermed også forudsætningerne for at tage de politiske initiativer til, at det enkelte menneskes konkrete virkelighed modsvares af tilsvarende konkrete faglige indsatser. For uden de nødvendige og helt konkrete faglige indsatser vil virkeligheden med stor sandsynlighed forblive den samme for det enkelte udsatte barn, det enkelte marginaliserede menneske, det enkelte gamle menneske.
Den konkrete virkelighed skaber konkrete behov. Og det er netop disse behov, som den kvalificerede faglige indsats først og sidst må rette sig mod.

Derfor er god og præcis faglighed i realiteten også alfa og omega, hvis vi som samfund skal kunne matche de menneskelige og sociale behov, som det enkelte menneske rent faktisk har. Og det er netop det spørgsmål, som vi i disse år er nødt til at forholde os til: Vil vi overhovedet den gode faglighed?

Vil vi, i den evige strøm af effektiviseringer, besparelser og standardiseringer, fastholde, at det helt afgørende udgangspunkt for et anstændigt samfund, er at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes konkrete virkelighed på den ene side, og på den anden side udviklingen af faglige indsatser, der i videst muligt omfang imødekommer de behov, som denne konkrete virkelighed skaber hos det enkelte udsatte barn, det enkelte marginaliserede menneske, det enkelte gamle menneske?

Svaret er, at der er brug for en hårdt tiltrængt offensiv på den gode fagligheds vegne. Fordi den gode faglighed samtidigt er en hårdt tiltrængt offensiv på vegne af det enkelte udsatte barn, det enkelte marginaliserede menneske, det enkelte gamle menneske.

Så enkelt er det!