'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2015 - 12


Virkelighedens faglige vilkår.




.
Jo mere tid, du bruger på at være ude i virkeligheden, jo tættere kommer du på den. Det er der ikke noget underligt i. Det er sådan, det fungerer med virkeligheden.
Brug to dage i en vuggestue. I løbet af de 20 timer, du er der, får du som minimum skrevet femten vigtige iagttagelser ned. Fem, der går på konkrete børn. Fem, der går på aktivitetsniveauet, og fem, der går på personalets måde at forholde sig til børn, aktiviteter og hinanden på.

Brug to dage i en daginstitution, på en skole, en socialpædagogisk institution eller på et plejehjem. Og du vil på samme måde få virkeligheden helt tæt på, for den er svær at komme udenom, når du befinder dig midt i den. Jeg har prøvet det mange gange, og det virker hver gang.

To virkelighedsmættede dage er lig med et kvalificeret udgangspunkt for et personalemøde spækket med konkrete og væsentlige indfaldsvinkler til at forny dialogen om den virkelighed, som en vuggestue, en daginstitution, en skole, et plejehjem osv først og fremmest er. Med alle de konsekvenser, som virkeligheden også altid har.
Imidlertid bliver der mindre og mindre tid for mange fagpersoner og ledere til at beskæftige sig konkret med virkeligheden, fordi de i stigende grad bindes op på mere eller mindre gennemtænkte og stort set altid oppefra-kommende metodiske rutiner og kontrolfunktioner. For eksempel viser en ny undersøgelse, at helt op til 80 procent af børne-og ungesocialrådgiveres tid går med det, der bredt betegnes som dokumentation uden nogen form for kontakt med børnene eller de unge selv.

Udfordringen er naturligvis, at jo mindre fagpersoner og ledere rent faktisk har mulighed for at koble sig på den virkelighed, som de skal dokumentere, jo mindre virkelighedsnær risikerer dokumentationen at blive. å Det afhjælper naturligvis ikke dette virkelighedsbrist at forøge at standardisere sig udenom virkeligheden, og det er formentlig en af grundene til, at mange af børne- og ungesocialrådgiverne forholder sig stærkt kritisk til sagsbehandlingssystemet DUBU. Du kommer for eksempel ikke i nærheden af at definere det enkelte barns eller den enkelte unges egen unikke livsviden med udgangspunkt i regnearkenes forsimplede metodiske logik.

Jo længere fagpersoner og ledere skubbes væk fra den virkelighed, som er det egentlige fixpunkt for deres arbejde, jo sværere bliver det at ytre sig fagligt kvalificeret om alt det, som du netop kun oplever i virkeligheden.

Og det er virkeligheden i virkeligheden alt for vigtig til!

Rigtigt godt Nytår!