'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2018 - 08


Nogle besparelser er decideret vidensfattige.





Om ikke ret længe skal de kommunale budgetter forhandles på plads. I en række kommuner vil det være ensbetydende med besparelser i forhold til børnene og gamle mennesker. I nogle tilfælde meget mærkbare besparelser.

Besparelserne afdækker med al tydelighed den stadigt større modsætning mellem viden og konkret politisk handling. Vi ved jo godt, hvordan vi skal sikre kvaliteten i vores indsatser overfor børnene og de gamle. Både fra de praksisnære erfaringer, som tusinder og atter tusinder af ledere og fagfolk i kommunerne løbende opsamler i vuggestuer, daginstitutioner og skoler og i ældresektoren. Og desuden fra utallige forskningsrapporter og sammenfatninger af den tilgængelige forskningsmæssige viden iøvrigt.

Men selv om politikerne i nogle år har fulgt trenden om, at vi dels skal have evidensbaserede indsatser og langt mere bench marking, så blæser de selvsamme politikere på vores viden om, hvordan vi kan skabe mest mulig kvalitet og perspektiv i vores måde at udvikle den offentlige sektor på, når det kommer til stykket. Det vil sige, når budgetterne skal lægges. Budgetterne bliver med andre ord et udtryk for vidensfattige besparelser.

I realiteten er det samtidigt et udtryk for en nedvurdering af faglighedens betydning for børnenes og de gamles menneskers hverdag. Det kan dårligt ses på anden måde, selvom de ansvarlige politikere vil komme med alverdens forklaringer.

Skiftende regeringer har i årevis undladt at bringe en konkret og tiltrængt faglig vidensdimension ind i forhold til udviklingen af den offentlige sektor. Resultatet har været en stædig fastholden af besparelser som vejen til en mere effektiv indsats i kommunerne, på sygehuse og universiteter m.v.

Udviklingen/afviklingen af væsentlige elementer i vores velfærd er ikke længere vidensbaseret, men derimod holdningsbaseret.

Vi vil naturligvis stadigvæk høre politikerne både centralt og lokalt sige til os, at viden er afgørende vigtig.

Men virkeligheden viser forbavsende ofte det modsatte.